Bigum Board Games - brætspil for brætspillets skyld

Bigum Board Games er en uafhængig dansk brætspilsproducent stiftet primo 2006. Virksomheden blev stiftet efter mantraet "Brætspil for brætspillets skyld". Det skal forståes således at Bigum Board Games er stiftet af brætspils-elskere til glæde for andre brætspilselskere. Det er målsætningen at Bigum Board Games som tiden går samler de idéer op som blev skrinlagt - bremset af økonomi eller subjektive vurderinger af om idéen er holdbar - således at der til stadighed er en øget chance for at der kan lanceres gode brætspil som er udviklet af fuldblods brætspillere.

Måske vi i fællesskab kan løfte netop din ide?
note til brætspils udviklere - se nederst

Bigum Board Games har ingen udviklingsafdeling. Vi tror nemlig ikke på, at de gode brætspil kan fødes på kommando. Derfor står Bigum Board Games klar til at modtage henvendelser og samarbejde med håbefulde folk, der ikke rigtig ved hvordan netop deres idé til et brætspil kan realiseres. Indtil nu har vi gjort os rigtig mange erfaringer, og der skal ikke herske tvivl om at vi med glæde deler ud af dem. Den bedste måde at få gang i en realiseringsprocess er at åbne op for godteposen, og spørge folk der har prøvet det selv.

Har du opfundet et brætspil, som nu kun er på fosterstadiet et sted mellem rene tanker og hjemmetegnet bræt med nogle kapsler at flytte med? Så tøv ikke med at rette henvendelse til Bigum Board Games. Vi garanterer fuld diskretion, og vil i første omgang helst høre om projektets status, og hvilke tanker du som opfinder/udvikler har gjort om den nærmeste fremtid. Vi har tidligere med stor fornøjelse hjulpet flere udviklere videre i sin proces mod realiseringen uden vi har fået - eller nogensinde vil - modtage en krone for vores ulejlighed.
kontakt@kenddinviden.dk

Bigum Board Games takker:
Medarbejdere, samarbejdspartnere og leverandører.

Kollegaer i branchen i almindelighed, og i særdeleshed de uafhængige brætspils- udviklere som brænder nok for deres brætspil til at turde kaste sig ud i det.

I sagens natur også alle de kunder som ved deres investering i Kend Din Viden har bevist, at det var værd for os at gøre noget ved drømmen om at realisere et godt brætspil.

Desuden takker vi vores flittige blogskribenter på vores blog:


Her blogges om hvad der rør sig på det verdensomspændende brætspilsmarked.

Brætspil er noget andet for Bigum Board Games pr. 2008. Vi takker for alle henvendelserne, og håber vi har givet et skub i den rigtige retning. I 2007 forsøgte man at stable et netværk af brætspilsudviklere på benene. Vi ved ikke om det stadig findes. For oplysninger herom kontakt virksomheden Efkos.